AO/JN Interiors’ lyse designkøkken
Med stilhed som kodeord har indretningsarkitekterne Alexandra Ogonowski og Jesper Nyborg, grundlæggere af designstudiet AO/JN Interiors, forvandlet et 1980’er-hus til et fredfyldt og harmonisk hjem, hvor lys, balance og naturmaterialer spiller sammen. I hjertet af hjemmet står et specialdesignet køkken i lys eg og børstet stål – udviklet i tæt samarbejde med Nordiska Kök.
Vi bad Alexandra og Jesper fortælle mere om moderniseringen af huset og køkkenets betydning for helheden – og om at dele deres bedste tips til, hvordan man skaber en følelse af sammenhæng i hjemmet.
Se flere køkken i træ fra Nordiska Kök
Det lyse trækøkken er udviklet af Nordiska Kök og AO/JN Interiors, og har håndlavede håndtag i børstet stål og en smuk bordplade i White Camouflage-marmor.
Ud fra stilhed som kodeord har AO/JN Interiors nænsomt moderniseret 1980’er-huset og skabt et sammenhængende interiør, der føles både varmt og harmonisk.
Fortæl lidt om huset og opgaven som helhed – hvad var visionen?
Huset blev opført i begyndelsen af 1980’erne, og arkitekturen bærer tydeligt præg af datidens formsprog – funktionelt, afskallet og med en gennemført planløsning. Det er opført i to etager og ligger smukt placeret på en høj med en flot udsigt over en sø. Udgangspunktet var et hus uden særligt stærke arkitektoniske detaljer – 1980’ernes formsprog lagde sjældent vægt på håndværkets udtryk.
Vores mål blev at løfte huset gennem en nænsom modernisering, hvor vi åbnede planløsningen op og udskiftede alle vinduer med større, mere rummelige glaspartier. På den måde blev både lyset, den fantastiske udsigt og naturen udenfor en naturlig del af hjemmet og dets sjæl.
Elementerne i eg er behandlet i Nordiska Køks egen nuance Palewhite.
Også i entreen går lys eg, børstet stål og sten igen i form af en specialbygget garderobe – også et resultat af samarbejdet mellem Nordiska Kök og AO/JN Interiors.
Den røde tråd er tydelig i hjemmet, hvor taktile materialer i en rolig, naturinspireret farve-palette går igen gennem rummene. Skulpturelle, bløde former skaber interessante blikfang og giver karakter uden at dominere.
Hvad var tankerne om planlægningen af køkkenet?
Køkkenet fik lov at beholde sin oprindelige placering, hvor madlavningsområdet er integreret i karnappen. Vi åbnede op mellem køkken og stue og lod køkkenets opbevaringsløsninger fortsætte ind i stuen, hvilket skabte en naturlig forbindelse mellem køkken, spisestue og stue – et sammenhængende flow uden afbrydelser.
Hvordan er køkkenet designet til at passe med det overordnede indretningskoncept?
Den øvrige indretning var præget af hvide vægge, lyse lofter og mørkere trægulve, hvilket inspirerede til at samle disse kontraster med en lys træfinér, der kunne bløde helheden op. Køkkenets design blev udviklet i samarbejde med Nordiska Kök, hvor vi valgte tonen Pale White for at fremhæve egetræets perfekte, lyse nuance. Formsproget holdt vi rent med glatte fronter, og de lodrette greb i børstet stål går igen gennem hele huset som et diskret signaturtræk.
Til køkken- og entrébænke valgte vi stenen White Camouflage – en holdbar sten med masser af karakter, der i udtryk befinder sig et sted mellem granit, marmor og kalksten. Dens naturlige tone og det subtile mønster giver en følelse af både styrke og ro.
Den smukke siddeplads med indbygget opbevaring fungerer som en forlængelse af køkkenet og binder de sociale områder sammen, samtidig med at pladsen indbyder til ro og afslapning med udsigt til naturen udenfor.
Hvordan vil I beskrive det overordnede designkoncept?
Det handler om at reducere men beholde et strejf af varme. Kunden ønskede et hjem, der egner sig til afslapning – et sted, hvor sindet kan hvile. Designet skulle derfor være harmonisk og sammenhængende, og hvert rum skulle følge samme rolige rytme. En lys farveskala, balanceret med mørkere trægulve og indretning i lys eg, skabte netop den varme minimalisme, vi søgte.
Var der nogen specifik følelse eller stemning, I ønskede, at hjemmet skulle formidle?
Frem for alt ro. Stilhed var kodeordet gennem hele projektet. Ingen detaljer skulle dominere, i stedet skulle alt eksistere i stille balance som en diskret og naturlig helhed.
Lys eg, børstet stål og marmor i White Camouflage går igen gennem hjemmet og skaber en stille rytme. I køkkenet suppleres materialerne af en smuk, japansk stavformat-flise fra Marokk og skabe med glaslåger. Vasken er fra Franke, og køkkenarmaturet fra Dornbracht.
Hjemmet føles både roligt og afslappende, samtidig med at det har et strejf af international elegance – noget, der er blevet AO/JN Interiors’ signatur. Sofaen er fra det italienske mærke Edra, maleriet er udført af kunstneren Sofie Stenberg, og sofabordet er designet eksklusivt til hjemmet af AO/JN.
Lyset og naturen strømmer ind gennem karnappen og bliver en del af hjemmets atmosfære.
Der løber en tydelig rød tråd gennem hele hjemmet. Hvordan har I tænkt i form og materialevalg for at skabe denne sammenhængende helhed?
Den røde tråd handler om balance – mellem lys og mørke, mellem det varme og det kølige, mellem det moderne og det tidløse. Vi har ladet de samme materialer og det samme udtryk gå igen i hele huset, men med små variationer, der giver hvert rum sin egen identitet.
De lyse detaljer i egetræ, de børstede stålelementer og stenoverfladerne i White Camouflage danner tilsammen en tilbagevendende rytme, hvor hver flade spiller sammen frem for at konkurrere. Ved at arbejde med nuancer og teksturer i stedet for stærke kontraster har hjemmet fået en blød sammenhæng – en fornemmelse af, at alt hænger sammen uden at blive monotont.
De store vinduer, hvide vægge og lyse trætoner giver spisepladsen lys og luft og et roligt, sofistikeret udtryk. Spisebordet hedder ‘YBU Table’ og er fra Delcourt Collection, stolene er modellen ‘ABI Dining Chair’ fra Van Rossum, loftlampen har navnet ‘Fizi Chandelier’ og er fra Articolo og væglampen ved navn ‘Tassel’ er fra Apparatus.
Stuen indbyder til afslapning, og udtrykket er roligt med materialer, lys og et formsprog, der spiller sammen i harmoni og bidrager til følelsen af balance. Sofaen er modellen ‘Togo’ fra Ligne Roset, sofabordene er fra Artilleriet, og lænestolen er af typen ‘Utrecht’ fra Cassina. Gulvlamperne hedder ‘Daphine’ og er fra Lumina. Maleriet er udført af kunstneren Sofie Stenberg.
Indretningsarkitekternes 3 bedste tips til at skabe en rød tråd i hjemmet
Hvordan skaber man en sammenhængende følelse i hjemmet uden, at det bliver monotont? Indretningsarkitekterne Alexandra og Jesper fra AO/JN Interiors deler her deres tre bedste tips.
1. Definér den følelse, hjemmet skal formidle
Start med at definere den følelse, du ønsker, at hjemmet skal formidle – ikke farver eller møbler, men den emotionelle oplevelse. Er det ro, energi, varme eller noget andet? Lad derefter alle valg tage udgangspunkt i dette.
2. Arbejd med tilbagevendende elementer – men prøv også at turde at variere
Brug tilbagevendende materialer, proportioner og detaljer, men prøv også at variere udtrykket lidt mellem rummene for at skabe liv. Tænk i helheder frem for enkelte objekter.
3. Lad nogle flader være rolige
Måske vigtigst af alt: lad nogle flader være rolige. Det er i pauserne – i mellemrummet – at helheden får lov at ånde og føles naturlig.
Foto: Kristofer Johnsson
Indretning og arkitektur: AO/JN Interiors
Om køkkenet
Det lyse køkken i eg er unikt designet og udviklet til huset nord for Stockholm, og er et resultat af samarbejdet mellem Nordiska Kök og designstudiet AO/JN Interiors. Ligesom alle køkkener fra Nordiska Kök er det bygget fra bunden i snedkeriet i Gräfsnäs udenfor Göteborg.
Lad dig inspirere af flere køkkener, vi har udviklet sammen med AO/JN Interiors, eksempelvis The Statement Kitchen og The Case Study Kitchen
Læs mere om Nordiska Kök og hvordan processen foregår, når du bestiller et specialbygget køkken fra Nordiska Kök.
Om AO/JN Interiors
AO/JN Interiors drives af indretningsarkitekterne Alexandra Ogonowski og Jesper Nyborg og tilbyder komplette arkitektur- og designløsninger til både private hjem og virksomheder. Med fokus på at skabe rolige miljøer præget af autenticitet bevæger deres æstetik sig nysgerrigt i grænselandet mellem nutidigt, skandinavisk design og internationalt inspireret elegance. Udgangspunktet er ofte en neutral og harmonisk base, der lader materialer, mønstre og former spille sammen og skabe noget nyt.
Oplev vores seneste køkkeninspiration.