Trækøkkenet i det arkitekttegnede hus ved kysten

På den svenske vestkyst, mellem klipper og fyrretræer, har Sara og hendes familie opført et længe ventet hus ved havet. I det arkitekttegnende sommerhus, hvor et minimalistisk formsprog, jord-toner og taktile materialer mødes i en rolig, harmonisk helhed, er hjertet et mørkt egetræskøkken fra Nordiska Kök, der er udtænkt som en naturlig del af den øvrige indretning.

Se flere køkken i træ fra Nordiska Kök

Køkkenet i mørk eg er designet af Nordiska Kök og udviklet til at falde naturligt ind i husets arkitektur, som er præget af rene linjer, jord-toner og taktile naturmaterialer. Barstolene er fra Frama.

Huset, tegnet af Hello arkitekter, har et stramt udtryk med markante tagudhæng og sorte træpaneler – en smuk kontrast til den omgivende naturs bløde, organiske former.

Huset er tegnet af tegnestuen Hello arkitekter og ligger smukt placeret ved foden af en skrånende naturgrund omgivet af klipper. Det er bygget i forskellige niveauer og følger terrænet opad i etaper – mod vejen er det lukket og privat, mens det til den modsatte side åbner sig op.

En halv etage oppe, centralt placeret mellem stue og spiseplads – og med udsigt til den omgivende natur – ligger køkkenet i mørk eg fra Nordiska Kök, designet og specialbygget med den hensigt, at lade det falde naturligt og ubemærket ind i arkitekturen.

Køkkenet er udtænkt i et minimalistisk formsprog med glatte fronter i mørk eg og en bordplade i lys granit-keramik. Den matchende køkken-ø med integreret kogeplade er placeret med udsyn over både spisepladsen, stuen og den smukke natur udenfor.

I huset ledes dagslyset ind på flere forskellige måder for at skabe rum og lys – gennem en stor taglanterne, langs taget og gennem store glaspartier.

Det stramme arkitektoniske udtryk i hjemmet balanceres af dagslyset og varmen fra træ – et tilbagevendende materiale, som er brugt til både loft, vinduer og køkken. Sammen med indretning i dæmpede, natur-inspirerede farvetoner får hjemmet en rolig og indbydende atmosfære. Gulvlampen har navnet ’Akari 10A’ og er fra Vitra.

For Sara var det vigtigt, at køkkenet stilistisk passede til husets udtryk og ville matche dets rene arkitektoniske linjer og naturinspirerede farver. Derfor blev et minimalistisk køkken med glatte fronter i mørk eg og en matchende køkken-ø, tegnet særligt til huset, der desuden fik et mindre bryggers i et rum ved siden af.

– Jeg ønskede, at køkkenet skulle være i eg, fordi træ er det vigtigste element i huset. Desuden tiltrækkes jeg altid af det minimalistiske formsprog og faldt for et køkken uden greb på grund af dets rene linjer og glatte udtryk, fortæller Sara.

Rundt om den store køkken-ø er der plads til at lave mad, læse, lave lektier eller sidde og nyde et glas vin, og det er således et socialt samlingspunkt, præcis som Sara og hendes familie ønskede. Vasken er fra Decosteel og kogepladen fra Bora. Pendlerne over køkkenbordet er fra Wästberg. Se mere inspiration til køkkenø.

Den overordnede vision med huset var at skabe et roligt og fredfyldt sted – og ikke mindst et hus, der skulle føles selvfølgeligt i landskabet. Dette kunne lykkes ved dels at gøre sig umage med dets placering på grunden, dels ved at lade materialer og farver defineres af dét, der fandtes på stedet.

– Klippen på grunden hælder mod øst, ned mod vejen, hvilket krævede en omhyggelig placering af huset for at kunne fange aftensolen. Løsningen blev en beskyttende, lukket facade mod øst og en åben, lys side mod vest og klippen, fortæller Kajsa, arkitekt hos Hello arkitekter.

Både inde og ude er materialer og farvevalg inspireret af stedet og naturens dæmpede farveskala. Køkkenarmaturet er fra Vola.

De lige, rene linjer går igen i husets arkitektur og balanceres af varmen fra træet.

De varme, mørke træoverflader i køkkenet følger husets øvrige materialer og efterlader nøjagtigt den taktile førnemmelse, som både Sara og arkitekten Kajsa efterstræbte.

Hjemmet er skabt til samvær og har derfor en åben planløsning, hvor køkken, spiseplads og stue mødes i et lyst og åbent rum. Udenfor vinduerne er huset omgivet af klipper, og på bagsiden får man følelsen af at være havnet i en lille, privat oase, helt fri for nysgerrige blikke.

Udepladsen på bagsiden af huset er som en lille privat oase, helt fri for nysgerrige blikke og med naturen som et evigt tilstedeværende nærvær.

Køkkenet, der er placeret mellem stue og spiseplads, er blevet hjemmets hjerte med den rummelige køkken-ø i midten i smuk grå granit-keramik.

Både inde og ude er farver og materialer hentet fra området. Dæmpede, jord-toner med indslag af sortmalet fyr, sand og træ i forskellige nuancer bidrager til den rolige atmosfære og følelsen af at befinde sig midt i naturen.

Når det bliver aften får huset et andet udtryk. Indefra gløder det mellem de mørke træpaneler, og det varme lys spreder sig ud over klippen.

Ved siden af køkkenet og stuen, i et lille rum, ligger et grovkøkken. Her er plads til både køkkenmaskiner, opbevaring og en ekstra opvaskemaskine, hvilket gør det nemt at holde orden og bevare det rolige, harmoniske udtryk inden døre.

– Det, som oprindeligt var tænkt som et vaskerum, blev tegnet om til et grovkøkken – og det er vi så glade for. Da køkkenet er husets hjerte, placeret centralt og i kontakt med næsten alle rum, vil vi gerne holde det luftigt og rent. Nu ender al opvask i grovkøkkenet i stedet, hvor vi også har en ekstra opvaskemaskine og plads til køkkenmaskiner og andet, vi ikke ønsker at kunne se, siger Sara.

I det lille grovkøkken kombineres det mørke træ med en bordplade i rustfrit stål, og på væggen findes åbne hylder til opbevaring. Læs mere om åben opbevaring i køkkenet.

Havet ligger blot et stenkast fra huset.

Farverne i hjemmet er inspireret af områdets sand, siv og sten. Alt er i dæmpede natur-nuancer, som skifter med lyset i løbet af dagen.

Mod vest åbner huset sig op med store glaspartier ud mod klippens skråning. Helheden er stram og enkel, men samtidig varm takket være de mange indslag af træ. Lænestolen er fra Källemo, designet af Mats Theselius.


Foto: Krister Engström
Styling: Emma Fischer
Arkitekt: Hello Arkitekter


Læs mere om Nordiska Kök og hvordan processen foregår, når du bestiller et specialbygget køkken fra Nordiska Kök.


Isabelle Burlin