De 5 stærkeste køkkentrends til efteråret 2025

Køkkentendenserne i efteråret 2025 dikterer et roligt og udtryksfuldt formsprog, hvor stramme linjer møder overdimensionerede, næsten bombastiske, detaljer. Japandi-stilen når et nyt niveau, og farvetonerne bliver både stærkere og mere nærværende – gerne sat i kontrast til varme trænuancer. Og endelig gør vitrineskabet comeback i en ny fortolkning.


Trend 1 – Scandi Elegance

Med en lys farvepalet, buede former og smuk natursten skabes et dæmpet og sofistikeret look, hvor skandinavisk design møder fransk elegance. Klassiske detaljer løfter det elegante udtryk og er med til at skabe et blødt, indbydende, luftigt og tidløst design.

Scandi Elegance er en trend, der føles både luftig og jordnær, med rene linjer kombineret med en indbydende varme – en perfekt blanding af skandinavisk enkelhed og tidløs elegance.

Bløde buer og en afdæmpet farvepalette bringer en følelse af stille elegance til rummet.

Lyse naturlige toner breder sig ind i interiøret og skaber et sammenhængende og harmonisk udtryk.

Trend 2 – Raw Japandi

Den jordnære, organiske kerne i Japandi-stilen får et råt og mere kraftfuldt udtryk, som emmer af rustik enkelhed, men samtidig bevarer Japandis taktile ro. Sten, mørkt træ og rå overflader møder en varm, jordnær farvepalet – nu med endnu større fokus på autenticitet, hvilket giver køkkenet sin unikke karakter.

En rustik twist på Japandi-stilen tager form gennem rå teksturer, samtidig med at den bevarer sin taktile ro og de karakteristiske, jordnære toner.

Sten, mørkt træ og varme nuancer bidrager til mere rå Japandi-stils organiske og jordnære udtryk.

Overflader med tydelige teksturer og jord-toner er med til at skabe det kendte Japandi-udtryk.

Trend 3 – Det nye vitrineskab

Vitrineskabet, som længe har måttet vige pladsen for mere minimalistiske designløsninger, gør nu comeback i en ny fortolkning, nemlig som et arkitektonisk objekt snarere end en traditionel opbevaringsløsning. Med skydelåger i rillet glas og en æstetik, der henter tydelig inspiration fra 1970’ernes grafiske linjer – eller med afrundede hjørner, antik-glas ogindersider i kontrastfarver – træder skabet ind i nutiden som et elegant statement piece.

Rødderne er plantet det traditionelle, men vitrineskabet er i dag genfødt som et modernestatement piece.

Det moderne vitrineskab er både traditionel opbevaring og arkitektonisk objekt.

Med afrundede hjørner og glaslåger har vitrineskabet fået en ny fortolkning, der signalerer tidløs, moderne elegance.

Trend 4 – Kontraster i farver

Efter en lang periode med jordnære, neutrale nuancer ser vi nu en mere modig brug af farver – med kombinationer, der både er uventede og dristige, men altid velovervejede. En ny, stærkere farvepalet er i fokus, hvor lyse og mørke nuancer kombineres med naturmaterialer som træ for at skabe dynamik og kontrast.

Fra farvede lofter til livlige åretegninger i marmor – naturlige materialer fremhæves af nøje udvalgte kontraster.

En mere modig brug af farver træder frem med udgangspunkt i naturlige materialer.

Køkkenet omfavner dristige kontraster, og farverne er med til at skabe et dynamisk og levende rum.

Trend 5 – Oversized Details

Overdimensionerede detaljer og bombastiske former møder rustikke strukturer og blødt afrundede linjer, hvilket skaber en ny, spændende silhuet og giver køkkenet en personlig og markant karakter. Design og funktionalitet går hånd-i-hånd, og tilbage står et afbalanceret udtryk, hvor naturmaterialerne fortsat er i centrum.

Smukke detaljer og afrundede former skaber et dynamisk design med fokus på naturmaterialer.

Overdimensionerede detaljer giver køkkenet et dristigt look.

Håndlavede detaljer og naturlige materialer smelter sammen i et harmonisk design.


Hannah Petersson